Hoftesmerter hos børn kan have 3 årsager

Børn kan ofte klage over smerter fra bevægeapperatet - herunder hoftesmerter. Svære klager over hoftesmerter fra børn bør altid tages alvorligt og ved længere tids smertepåvirkning eller begyndende halten bør lægen altid orienteres og som forælder bør man vurdere om lægen skal opsøges for et tjek for hoftesmerter.

Nedenunder kan du læse om årsager til hoftesmerter hos børn

Hypermobile led kan give hoftesmerter hos børn
Hofte-, knæ-, skulder-, og fingerled kan ofte have en øget bevægelighed og optræder ofte hos flere i familien på grund af arvelighed. Barnet kan få smerter både knæ og hofter ved overbelastning af leddene eller uhensigtsmæssige stillinger under leg og bevægelse. Barnet kan ofte være længere tid om at lære at kravle og gå. Hypermobile led i en mild form karakteres som godartet og betragtes ikke som en diagnostisk sygdom. Ved udpræget hypermobilitet kan behandling hos fysioterapeut eventuelt komme på tale.
Ved hypermobilitet kan optræde ledsmerter, især om aftenen og efter belastning. Individuelt tilrettelagt muskelstyrketræningsprogram under samtidig ledbeskyttelse for at undgå overbelastning vil ofte kunne bedre problemet.

Vokseværk kan give hoftesmerter hos børn
Vokseværk kan give smerter i hofter, lår eller skinneben. Det opleves meget hyppigt hos børn i skolealderen og kan som oftest give smerter om aftenen eller natten, hvor benene er i ro og der er øget opmærksomhed omkring smertetilstanden. Ofte er der ingen gener om dagen og ved en undersøgelse vil lægen ikke kunne finde unormale forhold i hverken led, sener eller muskler. Tilstanden er forbigående og vil gå over igen.

Børnegigt kan i sjældne tilfælde give hoftsmerter hos børn
Børnegigt er sjælden, men kan være en årsag til hoftesmerter hos børn. Der opstår ganske få nye tilfælde om året (for nærmere info se http://www.gigtforeningen.dk/) Der findes forskellige former for børnegigt og ved stærke vedvarende problemer med hoftesmerter eller smerter fra andre led bør lægen opsøges. Smerterne kan være ledsaget af feber, dårlig trivsel, søvnproblemer og grådlabilitet hos barnet.

For yderligere og uddybet info kan http://www.gigtforeningen.dk/ anbefales